Skip to main content Skip to footer

Tilmeldingen til 2026/27 er nu i fuld gang

 Her kan du se, hvad du kan gå til næste skoleår, og du kan tilmelde dig online
Alle, der tilmelder sig senest 18. maj, er med i første fordeling af pladserne

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål

Elbas, Smallegade

Alder: fra ca. 9 år til 25 år
Niveau: fra begyndere til øvede

Bassen er et meget vigtigt instrument i et orkester; den sørger først og fremmest for den dybe bund i musikken og spiller en stor rolle i næsten al slags musik.
På en elbas kan man spille alt lige fra rock og fede funky rytmer til en sprød bassolo…. der er næsten ingen grænser, det bare om at komme i gang.
…og jo mere man gør ved det, jo sjovere bliver det!
Det er ikke svært at komme i gang på elbas (vi har både små og store basser), og når du spiller elbas på Musikhøjskolen, vil du lære at spille mange forskellige numre og stilarter, om spilleteknik osv.
Hvad enten du er nybegynder eller mere øvet, vil vi arbejde med ting, der passer til dit niveau. (Og vi kan evt. også spille lidt kontrabas.)
På Musikhøjskolen er der mulighed for at deltage i forskellige former for sammenspil og opleve, hvor sjovt det er at spille sammen med andre, og man spiller også koncerter.

Dag og tid: aftaler du med læreren inden start. Hvis du har særlige ønsker, kan du skrive det i kommentarfeltet.
Sted: Smallegade 12

OBS! Tilmelding til dette fag sker som løbende indmeldelse (indmeldelse indtil udmeldelse).
Det betyder, at du ikke skal gentilmelde dig hvert skoleår, men fortsætter indtil du melder dig ud.
Yderligere information samt gældende regler fremgår af hjemmesiden under 'Praktisk'.

Start og slut for skoleåret 2026/27
Sæsonstart: 24. august 2026
Sæsonslut: 14. juni 2027

Priser
Solo 25 minutter pr. uge3 rater à 2.590 kr. / 7.770 kr. pr. år
Solo 35 minutter pr. uge
3 rater à 3.360 kr. / 10.080 kr. pr. år
Instrumenthold 15 min. pr. elev*)
3 rater à 1.580 kr. / 4.740 kr. pr. år
Hvis du får plads efter sæsonstart, beregner vi en pris, der svarer til din startdato.

*) Dette er hold med 2-3 elever i 30-45 minutter. Hvis I er flere, der gerne vil gå sammen, kan I ønske det på tilmeldingen.
Det er også muligt at gå sammen to elever i 50 min. Så vælger I hver især 25 min. og skriver i kommentarfeltet, at I ønsker at gå sammen.
I sammensætningen af holdene indgår faglige og pædagogiske vurderinger.

Godt at vide
Det er gratis at deltage i kor, sammenspil, bands og orkestre, når du er instrumentalelev hos os.
Du kan leje instrument. Se mere på hjemmesiden under 'Instrumentleje'.