Frederiksberg Musik & Kulturskole har lukket i sommerferien 4. juli til 2. august (uge 28-31)
Vi glæder os til at byde velkommen til et nyt spændende år med masser af undervisning, koncerter og arrangementer!
Skoleåret starter fra 24. august
Alle tilmeldte har fået mail med bekræftelse og opkrævning (2/7-26) eller evt. besked om venteliste (3/7-26)
Hvis du ikke har modtaget mail, så tjek dit spamfilter og/eller find mailen ved at logge ind i Speedadmin. Der er link i øverste højre hjørne her på hjemmesiden
Kan du lide at bruge din kreativitet og skabe dine egne billeder? Så er Billedskolen lige noget for dig.
I det trygge samvær med underviser og kammerater på holdet, får du mulighed for at udvikle dine kreative og faglige evner. Du får masser af plads til at udtrykke dig, og du får også individuel vejledning i processen med at skabe dine egne billeder.
På holdene dyrker vi sammen en praktisk tilgang til de basale principper inden for billedkunsten. Vi arbejder intenst med færdigheder, både teknisk og kunstnerisk – hele tiden med fokus på udtryksglæde og evnen til fri leg med materiale og metoder – iagttagelsesevne, komposition, farvelære, tegning, collage, akvarel, tusch, kultegning, akrylmaleri, linoleumstryk, relief, papmaché, ler, gips, pap og meget mere. Vi har vægt på fordybelse og arbejder gerne med et tema eller en opgave over længere tid.
Det hele foregår i en god værkstedspraksis, hvor vi styrker respekten for materialerne og for vores arbejdsgange.
På Billedskolen holder vi udstillinger med vores værker og billeder flere gange i løbet af året.
Billedværksted 1.-4. klasse
Du får både opgaver, hvor du lærer noget nyt, og opgaver, hvor det gælder om at udtrykke sig og være kreativ. Husk at medbringe livlig fantasi og lyst til at prøve noget nyt.
| Dag | Tid | Holdnr. | ||
| Tirsdag | kl. 15.00-16.50 | hold 1 | ||
| Onsdag | kl. 16.30-18.20 | hold 2 | ||
| Torsdag | kl. 15.30-17.20 | hold 3 |