Band i Byen
- et uformelt mødested, hvor du kan spille sammen med andre
Musikhøjskolen er sammen med Københavns Musikskole med støtte fra Statens Kunstfond gået sammen om at skabe et kreativt miljø - for unge, med unge og af unge på musik- og kulturskolerne i hovedstaden. Derfor har vi startet Band i Byen!
Band i Byen er et sted, hvor du, der er mellem 13 og 24 år, kan komme og spille sammen med andre. Der er altid et par af vores undervisere til at hjælpe, men det er jer selv, der styrer det meste. Alle er velkomne uanset instrument og sammenspilserfaring - og man behøver ikke engang at være elev på Musikhøjskolen eller Københavns Musikskole, tag bare vennerne med!
Har du brygget på en sang, du har lyst til at spille for nogen – vil du spille sammen med andre, eller vil du bare se, hvad det er – så kig forbi! Der er altid kage i pausen😊
I linket længere nede kan du finde nogle af de numre, vi har spillet, hvis du skulle få lyst til at tjekke dem ud – og selv spille med!
Vær modig, tag chancen, del ideérne og nyd kagen😊
Hvor og hvornår?
Onsdage kl. 19.30-21.30 på Musikhøjskolen, Smallegade 12 i kældersalen.
Der er 6-8 sessions i løbet af skoleåret - hold øje med Instagram og Facebook og se hvornår, du kan komme med til det næste Band I Byen.
JAMSESSION Bare kom som du er - så finder vi på noget god musik |
ØV PÅ NUMRENE HJEMMEFRA - så du er klædt på til bandet |
DER ER OGSÅ LÆRERE - der guider dig og spiller med |
ÅBEN SCENE Hvis du vil spille noget, du har øvet med et band - eller alene |
NUMRENE - kan du øve med din lærer på Musikskolen, så du er godt forberedt. |
DER ER ALTID HYGGE OG KAGE - og alle kan være med - husk musik er ikke en konkurrencesport |
About the author
Frederiksberg Musik- og Kulturskole