Skip to main content Skip to footer

Ny sæson, skoleåret 2023/24

Sæsonen starter 21. august 2023 og varer til 17. juni 2024. Dans & performance, Billedskolen og Filmværkstedet har lidt kortere sæson, se alle datoer under 'Ferieplan'.

Svar og betalingsinfo

►Musik, Billedskolen og Dans & Performance
Alle, der er tilmeldt inden 30. juni har fået mail med endelig bekræftelse og betalingsinfo, eller venteliste. Hvis du tilmelder dig herefter, får du svar hurtigst muligt efter kontorets sommerferie.
OBS! Det hænder desværre, at mails ender i spamfiltre. Hvis du ikke har modtaget mailen, så tjek dit spamfilter og/eller se mailen ved at logge ind på elevens side. Hvis du logger ind som betaler, kan du også se alle opkrævninger og betalingskoder.

►Filmværkstedet: tilmeldingsfrist søndag 27. august 2023 kl. 23.59
Alle, der er tilmeldt inden 30. august har fået mail om endelig optagelse og betaling, eller venteliste.
Der er stadig ledige pladser. Kontakt leder af Filmværkstedet Thomas Nielsen, hvis du vil høre mere.

Dag og tid for din undervisning

►Instrumental, solo og hold, i Smallegade og på folkeskolerne
Vores lærere lægger deres instrumentalskemaer i august måned, når eleverne har fået deres skoleskemaer. Det kan være et meget stort puslespil, så vi beder om, at I er fleksible.
Hvis passende dag og tid ikke kan findes, sætter vi eleven tilbage på ventelisten (med oprindelig anciennitet), indtil passende tidspunkt er ledigt, evt. hos anden lærer. Hvis man har nået at betale 1. rate, tilbagebetaler vi beløbet.

►Musikhold på folkeskolerne
Vi oplever hvert år i august at måtte flytte enkelte hold på folkeskolerne, fx pga. skolernes lokalerokader, eller hvis elevernes skoleskema overlapper vores hold. Så hurtigt vi kan, arbejder vi på en løsning og giver besked til elever/forældre.

About the author

Frederiksberg Musik- og Kulturskole