Skip to main content Skip to footer

Velkommen til Frederiksberg Musik & Kulturskole!
Vi glæder os til et nyt spændende år med masser af undervisning, koncerter og arrangementer.

Her på hjemmesiden kan du se, hvad du kan gå til - og tilmelde dig online.

Jeppe Zacho

Underviser i

Saxofon, sammenspil og Big Bandet

Saxofonen er et populært instrument inden for især jazz, hvor man også improviserer - dvs. leger eller “freestyler” med tonerne. Man finder også “saxen” i blues, soul, pop og rockmusik, både som solist instrument, eller hvor den indgår i en blæsergruppe med fx trompet og basun. Men saxofonen kan også sagtens spille flotte klassiske melodier, i "big bands" og alt muligt andet.
 
Når du begynder til sax, kommer du nemt og hurtigt i gang med at spille musik, og instrumentets lyd har personlighed og lyder altid på sin egen særlige måde, alt efter hvem der spiller.
 
Jeppe er uddannet saxofonist og musik- og bevægelseslærer fra Rytmisk Musikkonservatorium i København 2012. Ud over saxofoner spiller Jeppe også klarinet og fløjte.
 
Jeppe har spillet i bandet “Jazz Five” siden 2000. Med dem har han indspillet flere udgivelser bl.a. i New Orleans samt turneret i det meste af Europa samt Canada og Sydkorea. Han spiller også i “The Counterfictionals”, “Jack Street” og et hav af andre projekter.
 
Jeppe er også aktiv med sin egen musik og udgiver i 2023 sin første udgivelse i eget navn.

Kontakt

jz@musikhoejskolen.dk