Skip to main content Skip to footer

Tilmeldingen til 2026/27 er nu i fuld gang

 Her kan du se, hvad du kan gå til næste skoleår, og du kan tilmelde dig online
Alle, der tilmelder sig senest 18. maj, er med i første fordeling af pladserne

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål

Christine Tilby

Underviser i

Violin, strygersammenspil

Christine er uddannet musiker på violin & oktavviolin ved konservatoriet i Göteborg på folk- og verdensmusiklinjen i 2022. Den seneste årrække har hun været bosat i Sverige og studeret på diverse skoler, hvor hun især har fordybet sig i den svenske folkemusiktradition, som ligger hendes hjerte nær. Derudover er hun en del af det danske folkemusikmiljø og er ved siden af arbejdet som violinlærer på Frederiksberg Musikhøjskole også aktiv freelancemusiker med egne bands. Hun har tidligere spillet i flere projekter inden for bl.a. singer/songwriter og pop, og hun holder meget af rytmer, klang og at spille sammen med andre. At spille sammen er noget af det allerbedste!
 
Som musiker er Christine vant til at frigøre sig fra noder vha. gehør, og i undervisningen lærer hun gerne elever musik på øret. Det giver en helt speciel, nær oplevelse at lære en melodi via gehøret, så man næsten får oplevelsen af, at musikken vokser ud af ens fingre og musikalske indre.
 
”Det bedste ved folkemusik er, at alle kan være med – om du danser til, spiller løse strenge eller nørder med ornamentation og svære melodier. Alle er velkomne, og det er megasjovt!
 
Det allerbedste ved at undervise er at føre en aktiv dialog med dig som elev, så vi sammen finder frem til, hvad du generelt brænder for i musik og på din violin.”

Kontakt

cti@musikhoejskolen.dk