Skip to main content Skip to footer


Vi er i fuld gang med tilmeldinger til næste skoleår 2025/26
Her på hjemmesiden kan du se, hvad du kan gå til og tilmelde dig online.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Kan du lide at bruge din kreativitet og skabe dine egne billeder? Så er Billedskolen lige noget for dig. 

I det trygge samvær med underviser og kammerater på holdet, får du mulighed for at udvikle dine kreative og faglige evner. Du får også individuel vejledning i at skabe dine egne billeder, og det er med til, at vi styrker respekten for materialet og for vores arbejdsgange.

På holdene dyrker vi sammen en praktisk tilgang til de basale principper inden for billedkunsten. Vi arbejder intenst med færdigheder, både teknisk og kunstnerisk – hele tiden med fokus på udtryksglæde og evnen til fri leg med materiale og metoder – iagttagelsesevne, komposition, farvelære, tegning, collage, akvarel, tusch, kultegning, akrylmaleri, linoleumstryk, relief, papmaché, ler, gips, pap og meget mere. Vi har vægt på fordybelse og arbejder gerne med et tema eller en opgave over længere tid.

På Billedskolen holder vi udstillinger med vores værker og billeder flere gange i løbet af året.

Billedværksted 1.-4. klasse

Vi tegner, maler, laver collage, gnidetryk, papirklip og meget andet. Vi leger og eksperimenterer med farve og form i et hyggeligt fællesskab på holdet. Du får en bred introduktion til billedkunstens verden og kendskab til mange materialer.
Du får både opgaver, hvor du lærer noget nyt, og opgaver, hvor det gælder om at udtrykke sig og være kreativ. Husk at medbringe livlig fantasi og lyst til at prøve noget nyt.

DagTidHoldnr.
Tirsdagkl. 15.00-16.50hold 1
Onsdagkl. 14.30-16.20hold 2
Onsdagkl. 16.50-18.40hold 3
Torsdag
kl. 15.00-16.50
hold 4


Sted: Godthåbsvej 21C, gårdhuset 1. sal
Holdstørrelse: maks. 15 elever

Tilmeldingen er for hele skoleåret 25/26
Sæsonstart: 2. september 2025
Sidste undervisningsdag: 21. maj 2026
OBS! Der er ikke undervisning i Anderledes Uge, 9.-13. marts 2025 (uge 11) - bortset fra torsdagsholdene, der har normal undervisning 12/3-25.

Pris: 3 rater à 990 kr. / 2.970 kr. pr. år
Hvis du får plads efter sæsonstart, beregner vi en pris, der svarer til din startdato.

Se alle priser, datoer og regler på hjemmesiden under Praktisk.