Skip to main content Skip to footer


Tilmelding til næste skoleår 2024/25

Nyt program og tilmelding er klar på hjemmesiden fra fredag 26. april 2024 kl. 12.
Tilmeld dig senest onsdag 22. maj for at være med i første fordeling af pladserne.

Resten af dette skoleår 2023/24
15. april lukker vi for tilmeldinger til dette skoleår for at kunne sætte det nye program op her på hjemmesiden.

Kan du lide at bruge din kreativitet og skabe dine egne billeder? Så er Billedskolen lige noget for dig. 

I det trygge samvær med underviser og kammerater på holdet, får du mulighed for at udvikle dine kreative og faglige evner. Du får også individuel vejledning i at skabe dine egne billeder, og det er med til, at vi styrker respekten for materialet og for vores arbejdsgange.

På holdene dyrker vi sammen en praktisk tilgang til de basale principper inden for billedkunsten. Vi arbejder intenst med færdigheder, både teknisk og kunstnerisk – hele tiden med fokus på udtryksglæde og evnen til fri leg med materiale og metoder – iagttagelsesevne, komposition, farvelære, tegning, collage, akvarel, tusch, kultegning, akrylmaleri, linoleumstryk, relief, papmaché, ler, gips, pap og meget mere. Vi har vægt på fordybelse og arbejder gerne med et tema eller en opgave over længere tid.

På Billedskolen holder vi udstillinger med vores værker og billeder flere gange i løbet af året.

Musik og billedkunst, 3.-5. klasse, Skolen på la Cours Vej

Den lille Kulturskole - musik og billedkunst

På dette hold får du undervisning i både musik og billedkunst, og i hvordan vi sammen kan forene de to kunstarter.

Vi skal tegne, male og spille på instrumenter. I perioder låner du et instrument med hjem. Så kan du øve dig hjemme og måske også spille for familien.
Målet er, at I på holdet kan skabe jeres eget udtryk - tegne musikken og spille billederne!

Vi glæder os til at fylde de fine rammer i Huset på Beringsvej med billeder og musik!

Dag og tid: tirsdag kl. 14.30-16.30
Sted: Skolen på la Cours Vej

Tilmeldingen er for hele skoleåret 24/25
Sæsonstart: 26. august 2024
Sæsonslut: 16. juni 2025

Pris: 3 rater à 1.270 kr. / 3.810 pr. år
Hvis du får plads efter sæsonstart, beregner vi en pris, der svarer til din startdato.

Se alle priser, datoer og regler på hjemmesiden under Praktisk.

I perioder låner du et instrument med hjem.