Skip to main content Skip to footer

Skolen på Nyelandsvej

Musikalsk Forskole 1. klasse. Vi bygger videre på det, børnene har lært i 0. klasse, hvor vi har musik og bevægelse i skoletiden på alle kommunens folkeskoler, og arbejder med at lægge et godt fundament til et videre liv med musikken. Det er holdet for de børn, der elsker at synge, danse og spille musik. Vi arbejder med musikken kropsligt gennem bevægelse og dans, vi udvikler stemmen gennem sang, og spiller på diverse percussion-instrumenter og arbejder med rytmer.
I løbet af sæsonen bliver holdene inviteret til et stort fælles musikevent.

Musikalsk Forskole 2. klasse. Undervisningen bygger videre på det, børnene lærte i 1. klasse. Vi begynder at spille mere sammen på udvalgte instrumenter og arbejder videre med musikkens grundelementer såsom puls, form og dynamik. Alt dette er krydret med en masse sang og bevægelse. Det er selvfølgelig muligt at gå til musik i 2. klasse, selvom man ikke har gået i 1. klasse.
I løbet af sæsonen bliver holdene inviteret til et stort fælles musikevent.

Instrument og band 3.-6. klasse. Undervisningen består af både instrumentalundervisning og band. Du får undervisning på det valgte instrument af instrumentallæreren og spiller også sammen med alle de andre elever og lærere i jeres fælles band.