Skip to main content Skip to footer


Vi er i fuld gang med tilmeldinger til næste skoleår 2025/26
Her på hjemmesiden kan du se, hvad du kan gå til og tilmelde dig online.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Her kan du søge på alder og/eller på de 14 steder, vi underviser på Frederiksberg.

Nogle hold har endnu ikke alder på, fx vores sammenspil, orkestre og bands. Det vil løbende blive tilføjet.

Man kan kun søge på alder, men de hold, hvor der er angivet klassetrin, er det klassetrinnet, der gælder.
Klassetrin svarer altid til dansk skole.

Elbas, Smallegade

Alder: fra ca. 9 år til 25 år
Niveau: fra begyndere til øvede

Bassen er et meget vigtigt instrument i et orkester; den sørger først og fremmest for den dybe bund i musikken og spiller en stor rolle i næsten al slags musik.
På en elbas kan man spille alt lige fra rock og fede funky rytmer til en sprød bassolo…. der er næsten ingen grænser, det bare om at komme i gang.
…og jo mere man gør ved det, jo sjovere bliver det!
Det er ikke svært at komme i gang på elbas (vi har både små og store basser), og når du spiller elbas på Musikhøjskolen, vil du lære at spille mange forskellige numre og stilarter, om spilleteknik osv.
Hvad enten du er nybegynder eller mere øvet, vil vi arbejde med ting, der passer til dit niveau. (Og vi kan evt. også spille lidt kontrabas.)
På Musikhøjskolen er der mulighed for at deltage i forskellige former for sammenspil og opleve, hvor sjovt det er at spille sammen med andre, og man spiller også koncerter.

Dag og tid: aftaler du med læreren inden start. Hvis du har særlige ønsker, kan du skrive det i kommentarfeltet.
Sted: Smallegade 12

Tilmelding er for hele skoleåret 2025/26
Sæsonstart: 25. august 2025
Sæsonslut: 12. juni 2026

Priser
Solo 25 minutter pr. uge3 rater à 2.590 kr. / 7.770 kr. pr. år
Solo 35 minutter pr. uge
3 rater à 3.360 kr. / 10.080 kr. pr. år
Hvis du får plads efter sæsonstart, beregner vi en pris, der svarer til din startdato.

Godt at vide
Det er gratis at deltage i kor, sammenspil, bands og orkestre, når du er instrumentalelev hos os.
Du kan leje instrument. Se mere på hjemmesiden under 'Instrumentleje'.

Lærere

  • Thomas Hedegaard