Skip to main content Skip to footer


Vi er i fuld gang med tilmeldinger til næste skoleår 2025/26
Her på hjemmesiden kan du se, hvad du kan gå til og tilmelde dig online.
Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Her kan du søge på alder og/eller på de 14 steder, vi underviser på Frederiksberg.

Nogle hold har endnu ikke alder på, fx vores sammenspil, orkestre og bands. Det vil løbende blive tilføjet.

Man kan kun søge på alder, men de hold, hvor der er angivet klassetrin, er det klassetrinnet, der gælder.
Klassetrin svarer altid til dansk skole.

Cembalo, Smallegade

Alder: fra ca. 6 år til 25 år
Niveau: fra begyndere til øvede

Er du spændt på at prøve at spille på instrumentet, som Bach og Mozart har komponeret deres fantastiske musik på? Så har du denne unikke mulighed på Musikhøjskolen, hvis du melder dig til cembalo.
Du vil lære stykker af alle barokmestrene bl.a. Bach, Händel, Scarlatti, Couperin samt nyere musik. For begyndere til øvede klaverelever.
Ideelt til elever, som kun har keyboard eller el-klaver hjemme, da spilleteknikken har en del tilfælles. Undervisningen indeholder spil på både cembalo og klaver.
Cembaloet er klaverets forgænger, og havde sin storhedstid i 16- og 17-hundredtallet. I modsætning til klaveret er cembaloet ikke anslagsfølsomt, da strengene knipses med plektre. Den særlige sprøde, guitaragtige klang gør også instrumentet ideelt til sammenspil – eksempelvis med violin eller fløjte.
Øvning kan foregå på el-klaver, keyboard eller synthesizer til hjemmeforberedelse.
Vi arbejder med noder, gehør og sammenspil. Undervisningen tilrettelægges efter den enkeltes niveau og ønsker. Der vil blive lagt vægt på spilleteknik, form, stil og udtryk i musikken.

Dag og tid: aftaler du med læreren inden start. Hvis du har særlige ønsker, kan du skrive det i kommentarfeltet.
Sted: Smallegade 12

Tilmelding er for hele skoleåret 2025/26
Sæsonstart: 25. august 2025
Sæsonslut: 12. juni 2026

Priser
Solo 25 minutter pr. uge3 rater à 2.590 kr. / 7.770 kr. pr. år
Solo 35 minutter pr. uge
3 rater à 3.360 kr. / 10.080 kr. pr. år
Hvis du får plads efter sæsonstart, beregner vi en pris, der svarer til din startdato.

Godt at vide
Det er gratis at deltage i kor, sammenspil, bands og orkestre, når du er instrumentalelev hos os.

OBS! Det er vigtigt, at du har et klaver eller cembalo, så du kan øve hjemme.

Lærere

  • Anka Zlateva