Skip to main content Skip to footer

Tilmeldingen til 2026/27 er nu i fuld gang

 Her kan du se, hvad du kan gå til næste skoleår, og du kan tilmelde dig online
Alle, der tilmelder sig senest 18. maj, er med i første fordeling af pladserne

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål

Her kan du søge på alder og/eller på de 14 steder, vi underviser på Frederiksberg.

Nogle hold har endnu ikke alder på, fx vores sammenspil, orkestre og bands. Det vil løbende blive tilføjet.

Man kan kun søge på alder, men de hold, hvor der er angivet klassetrin, er det klassetrinnet, der gælder.
Klassetrin svarer altid til dansk skole.

Kontrabas, Smallegade

Alder: fra ca. 7-8 år til 25 år
Niveau: fra begyndere til øvede

Kontrabassen er det største og dybeste af strygerinstrumenterne. Den lægger hele bunden i orkestret og er meget vigtig. Det er ikke altid, man tænker over, at basserne spiller, men man tænker over det, når de ikke gør. Her kan du høre basserne i Beethovens 5. symfoni – KLIK HER.
Noget af det bedste ved kontrabassen er, at den både kan spille akkompagnement og melodier. Selvom dens rolle i orkestrene ofte er at akkompagnere (hjælpe melodien i de andre instrumenter på vej) kan den også selv spille melodier og soloer. Det er ikke alle der ved det, men kontrabassen er et fantastisk soloinstrument. En af de største bas-stjerner, der har været, hed Giovanni Bottesini og levede i 1800-tallet. Han var en virtuos uden lige og skrev en masse svære stykker for kontrabas. Her er den ene af hans kontrabaskoncerter. Hør hvordan bassen synger! Det er jo nærmest opera. Concerto for Double Bass No 2 in B Minor – KLIK HER.
Et af de mest kendte stykker for kontrabas er Elefanten fra Dyrenes karneval af Saint-Saëns. Kontrabassen skal forestille at være en stor tung elefant, der kommer gående ud over savannen. Men i midten danser den vist også en lille vals. KLIK HER.

Dag og tid: aftaler du med læreren inden start. Hvis du har særlige ønsker, kan du skrive det i kommentarfeltet.
Sted: Smallegade 12

OBS! Tilmelding til dette fag sker som løbende indmeldelse (indmeldelse indtil udmeldelse).
Det betyder, at du ikke skal gentilmelde dig hvert skoleår, men fortsætter indtil du melder dig ud.
Yderligere information samt gældende regler fremgår af hjemmesiden under 'Praktisk'.

Start og slut for skoleåret 2026/27
Sæsonstart: 24. august 2026
Sæsonslut: 14. juni 2027

Priser
Solo 25 minutter pr. uge3 rater à 2.590 kr. / 7.770 kr. pr. år
Solo 35 minutter pr. uge
3 rater à 3.360 kr. / 10.080 kr. pr. år
Hvis du får plads efter sæsonstart, beregner vi en pris, der svarer til din startdato.

Godt at vide
Det er gratis at deltage i kor, sammenspil, bands og orkestre, når du er instrumentalelev hos os.
Du kan leje instrument. Se mere på hjemmesiden under 'Instrumentleje'.

Lærere

  • Thomas Hedegaard