Skip to main content Skip to footer


Vi er i fuld gang med tilmeldinger til næste skoleår 2024/25

Tilmeld dig senest onsdag 22. maj kl. 23.59 for at være med i første fordeling af pladserne.
Her kan du se, hvordan pladserne fordeles - klik her.

Her kan du søge på alder og/eller på de 14 steder, vi underviser på Frederiksberg.

Nogle hold har endnu ikke alder på, fx vores sammenspil, orkestre og bands. Det vil løbende blive tilføjet.

Man kan kun søge på alder, men de hold, hvor der er angivet klassetrin, er det klassetrinnet, der gælder.
Klassetrin svarer altid til dansk skole.

Sangskrivning og musikproduktion for unge kvinder og queers, marts 2024

Sangskriver Camp for dig, som skriver sange, men også gerne vil blive bedre til at producere…

Har du skrevet dine egne sange? Måske har du eksperimenteret med at indspille eller producere dem i en DAW? Overvejer du måske på et tidspunkt at søge ind på MGKs sangskrivnings- og produktionslinje?

SÅ ER DETTE NOGET FOR DIG

Hvornår?
lørdag 2. marts kl. 10-16
søndag 3. marts kl. 10-16
søndag 10. marts kl. 10-16

Hvor? Rytmisk Musikkonservatorium Leo Mathisens Vej 1 1437 København

Undervisere: Alma Justesen og Carmen Tynell

Pris: 500 kr.
(Prisen gælder alle uanset bopæl, dvs. du behøver ikke at være Frederiksberg-borger)

På sangskrivnings-campen eksperimenterer vi med, hvordan man skaber et personligt kunstnerisk udtryk. Derudover vil du få tekniske færdigheder, som værktøj til, at du kan eksperimentere med dine sange både kompositorisk og produktionsmæssigt fra sang-skitse til færdig demo.

Vi arbejder med en legende og nysgerrig tilgang til det at komponere og producere musik og kurset favner alle genrer.

Sangskrivning og produktion hænger tæt sammen, og derfor vil vi sideløbende arbejde på begge parametre. Campen består af en blanding af oplæg til inspiration, hvor vi deler ud af vores egen erfaring med at komponere og producere, men størstedelen af tiden er sat af til, at deltagerne selv skal arbejde i studierne, hvor vi vil gå rundt og give feedback og hjælpe løbende.
Arbejdet kommer til at foregå individuelt, men med sparring og feedback fra gruppen og os.

Campen foregår på Det Rytmiske Musikkonservatorium på Holmen i København, hvor der vil være fede faciliteter til rådighed i form af lydstudier og instrumenter. Du skal dog have din egen computer med enten logic eller ableton downloadet på forhånd.

Ved tilmelding til campen opfordrer vi dig til at sende 1-2 sange/demoer/hvilken som helst form for optagelse - en uge inden campens start. Dette er blot for, at vi har en idé om, hvad du laver for noget musik. Sangene bedes sendes til vores mails:

Hvis du har nogle spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os!
Alma: tlf.: 61 69 42 15 mail: alma.justesen@edu.rmc.dk
Carmen: 50 47 26 98 mail: carmen.tynell@gmail.com

Campen er arrangeret af MGK Hovedstaden og Musikhøjskolen i samarbejde med RMC.