Skip to main content Skip to footer


Vi arbejder på højtryk med at få det nye program for næste skoleår 2026/27 klar
Fra fredag 24. april kl. 12 kan du se her på hjemmesiden, hvad du kan gå til næste år, og du kan tilmelde dig online

OBS! 13.-24. april kl. 12 er tilmeldingen lukket, mens vi opdaterer systemet

Klarinet, Smallegade

Alder: fra ca. 8 år til 25 år
Niveau: fra begyndere til øvede

Har du lyst til at spille klarinet? Klarinetten har en varm og rund klang. Den kan spille dybe bløde toner og kan komme meget højt op. Så der er rig mulighed for at udtrykke noget både følsomt og temperamentsfuldt!
Du kan spille klarinet i alle aldre, men skal helst være fyldt 8-9 år for at kunne starte. Dine fortænder skal være udvoksede, når du starter med at spille klarinet. Med udgangspunkt i individuel undervisning spiller vi i klarinetklassen meget med og for hinanden. Klarinetten egner sig til at spille sammen med alle instrumenter og kan bruges i alle stilarter.
For at opnå størst mulig frihed på instrumentet lægges der i undervisningen vægt på den grundlæggende teknik. Forældre er meget velkomne til at overvære undervisningen.

Dag og tid: aftaler du med læreren inden start. Hvis du har særlige ønsker, kan du skrive det i kommentarfeltet.
Sted: Smallegade 12

OBS! Tilmelding til dette fag sker som løbende indmeldelse (indmeldelse indtil udmeldelse).
Det betyder, at du ikke skal gentilmelde dig hvert skoleår, men fortsætter indtil du melder dig ud.
Yderligere information samt gældende regler fremgår af hjemmesiden under 'Praktisk'.

Start og slut for skoleåret 2026/27
Sæsonstart: 24. august 2026
Sæsonslut: 14. juni 2027

Priser
Solo 25 minutter pr. uge3 rater à 2.590 kr. / 7.770 kr. pr. år
Solo 35 minutter pr. uge
3 rater à 3.360 kr. / 10.080 kr. pr. år
Hvis du får plads efter sæsonstart, beregner vi en pris, der svarer til din startdato.

Godt at vide
Det er gratis at deltage i kor, sammenspil, bands og orkestre, når du er instrumentalelev hos os.
Du kan leje instrument. Se mere på hjemmesiden under 'Instrumentleje'.